Kronik bragt i Jyllands-Posten den 10. januar 2013

Viden tur-retur via stipendiater fra udviklingslande

Af Københavns Universitets Ulandsudvalg: Professor Morten Broberg, professor Esther Fihl, lektor Stig Jensen, institutleder Niels Elers Koch (formand), professor Flemming Konradsen, professor Andreas de Neergaard og professor Finn Tarp

Udviklingsminister Christian Friis Bach har taget initiativ til et nyt stipendieprogram, som skal sikre, at flere studerende fra udviklingslande kan tage en del af deres uddannelse i Danmark. Kritiske røster kunne spørge, hvorfor der skal gives stipendier til danske udviklingspartnere? Og hvorfor skal de studerende til Danmark, når det er billigere at uddanne dem i eksempelvis Sydafrika? Eller ville det ikke være fornuftigere at udvikle uddannelserne i deres hjemlande?

Vi har på Københavns Universitet (KU) mange års erfaring med samarbejde, udveksling og kapacitetsopbygning i forhold til lavindkomstlande, og stipendieordningen er på den baggrund et initiativ, som vi byder velkommen. I dag foregår en stor del af vores forsknings- og uddannelsesaktiviteter allerede på engelsk, og universitetet deltager i en række internationale såkaldte Erasmus Mundus-programmer finansieret af EU indenfor f.eks. international sundhed, bæredygtig landbrugsudvikling og tropisk skovbrug. Disse uddannelser tiltrækker mange studerende fra udviklingslande. KU er også en engageret partner i Danidas og Danske Universiteters initiativ ’Building Stronger Universities in Developing Countries’ (BSU), hvis hovedformål er at støtte institutionel kapacitetsopbygning på partneruniversiteter i Ghana, Kenya, Tanzania, Uganda og Nepal.

En stipendieordning, hvor studerende fra udviklingslande tager en del af uddannelsen i Danmark, har fire helt afgørende effekter: (1) Man får opkvalificeret videns- og kompetenceniveauet for de deltagende studerende. (2) Man får knyttet tætte bånd og personlige kontakter mellem fagfæller i de forskellige lande. (3) Man får styrket det internationale studiemiljø på de danske universiteter og de tværkulturelle kompetencer for både danske og udenlandske studerende. Og sidst men ikke mindst (4) får de tilrejsende studerende indsigt i og erfaring med dansk videns- og forvaltningskultur.

Faglig opkvalificering

Det første element – faglig opkvalificering – kan naturligvis foregå mange steder. Evalueringer fra vores internationale studerende viser, at de vurderer det høje faglige niveau på vores universitet som noget af det bedste ved deres ophold. Selvom undervisningen i Danmark generelt er af meget høj kvalitet, og Københavns Universitet ligger højt på internationale ranglister, er det særegne ved danske uddannelser måske snarere undervisningsformen og det generelt modnende ved den selvstændige og reflekterende didaktik, som vi anvender i Norden. Som underviser er det tydeligt at se den udvikling, som studerende fra mere traditionelle uddannelsessystemer gennemgår i løbet af 6-24 måneders ophold i Danmark, når de oplever at blive udfordret ikke blot på fagligheden, men på alt det omkring læring, som vi opfatter som en selvfølge: Kildekritik, validitet, relevans, analyse og selvstændighed. Selv de mest fremragende universiteter i vores partneres nærområder er sjældent nær så gode som danske institutioner på disse felter. Hvis stipendieordningen desuden omfatter faglig opkvalificering af ansatte fra universiteter i partnerlandene, bidrager ordningen også til institutionel kapacitetsopbygning på de pågældende universiteter. Ordningen skal således ikke betragtes alene som rent individuelle stipendier, men som et godt supplement til KU’s eksisterende institutionelle samarbejde gennem ’Building Stronger Universities in Developing Countries’ (BSU).

Personlige kontakter

Hvad de tætte bånd angår, kan værdien af disse vanskeligt kvantificeres – og næppe overvurderes. Mange højtuddannede i udviklingslandene har boet en årrække i vesten, og har qua dette nogle helt særlige bånd til disse lande – følelsesmæssige såvel som i form af konkrete personlige kontakter. Disse netværk rækker selvsagt fremad i deres karriere. I takt med at økonomierne i Syd vokser, og styringen af udviklingen i højere grad foretages nationalt frem for at blive dikteret af donorer, er det vigtigt for Danmark fortsat at udvikle og opbygge relationer til videninstitutioner, virksomheder og forvaltere i vores partnerlande. Hvis man ser på Danmarks egeninteresse, vil danske eksportvirksomheder kunne drage nytte af, at der rundt om i verden findes ressourcepersoner, som kender til Danmark, dansk kultur og dansk omgangsform, og som kan hjælpe danske virksomheder på vej i vækstmarkeder. Mangel på konkrete kontakter er ofte en barriere for virksomheder, som ønsker at etablere sig i lav-indkomstlande. Det er derfor vigtigt for Danmark at skabe relationer til fremtidige markeder.

Internationalt studiemiljø

I en tid, hvor politikere og erhverv presser på for mere international eksponering og erfaring for danske universitetsstuderende, kan tilrejsende udenlandske studerende fra eksempelvis Afrika, Asien og Latinamerika bidrage til internationaliseringen af danske uddannelser – in house. Gennem det faglige og personlige samvær med stipendiaterne får danske studerende mulighed for at lære noget om verden udenfor Vesten og for at se på verden med ikke-vestlige briller, hvorved de kan få styrket deres tværkulturelle kompetencer til at begå sig i en global verden. Størst direkte værdi har det naturligvis på uddannelser med ulandsrelevans, hvor udenlandske studerende kan bidrage med andre perspektiver, foruden en større konkret erfaring og viden på specifikke områder. For de studier, som uddanner studerende til en international karriere, er faglig og kulturel eksponering i det multikulturelle undervisningslokale en unik og væsentlig kompetence.

Kulturelle erfaringer

Ud over de tværkulturelle kompetencer, som både danske og udenlandske studerende opnår ved at være en del af et internationalt studiemiljø, er der også en effekt for de tilrejsende studerende i form af erfaringer med dansk videns- og forvaltningskultur. Når man først har oplevet, hvad det vil sige at kunne diskutere fagligt med eksperter i øjenhøjde; hvad det betyder for arbejdet, at man vurderes på kvaliteten af ens udsagn frem for ens status; hvad man kan opnå, når man trækker på hele gruppens faglighed og ikke kun mændenes; hvordan en effektiv og korruptionsfri forvaltning kan arbejde; så ligger det dybt i én. Et studieophold i Danmark giver således stipendiaterne en bred indsigt i danske kerneværdier som demokrati, god forvaltningspraksis, brugerinddragelse og ligestilling. Dette er erfaringer, som de tager med sig hjem og kan bruge som reference og inspiration i forhold til deres arbejdsmiljø fremover. Ved at fokusere stipendierne til de dygtigste studerende eller ’emerging leaders’, som ønsker efteruddannelse, kan man tilstræbe, at de tilegnede kompetencer – faglige såvel som kulturelle – hurtigt omsættes i en faglig eller administrativ praksis.

Hvad Danmark samlet set vinder ved at bruge penge på disse stipendier, er svært entydigt at gøre op. Det, som man må se på, er de formodede gevinster, samt hvilken betydning eller værdi, som disse tillægges. Vi tror dog, at det vil være en rigtig god investering. For en række af vores nabolande er stipendieprogrammer allerede et vigtigt udenrigs-, erhvervs- og bistandspolitisk værktøj. Tyskland har i stor stil uddelt stipendier til lovende studerende fra lande uden toplistede universiteter, men også Norge, Sverige, Belgien og Holland har gode erfaringer med lignende stipendieordninger. Danmark risikerer at miste terræn, hvis vi ikke også prioriterer denne udvikling.

Af de ovenstående grunde anser vi det for en særdeles positiv udmelding, som udviklingsministeren er kommet med, hvor vores fokus nu er på, hvordan ordningen bliver skruet sammen på bedste vis. Fra tidligere programmer har vi erfaret, at der kan være fordele ved at koncentrere stipendierne på få uddannelser. En vis volumen af stipendier muliggør faglige synergier omkring studentergruppen, samt medinddragelse af forskere, vejledere, forvaltninger og virksomheder fra deres hjemlande. Stipendierne kunne for eksempel tænkes som 4-5 årige små satsninger for fag, som søger om at blive vært for en pulje af stipendier, således at stipendierne ikke nødvendigvis går til samme fagområde år efter år. Med de mange lovende perspektiver er vi hermed parate til at følge op på udviklingsministerens visioner til gavn for universiteter, erhvervsliv og de øvrige relationer imellem Danmark og udviklingspartnerne, idet vi fra erfaring ved, at det vil virke til gavn og glæde for alle parter.